FAQ om Hair Extensions

– Stedet, hvor du føler dig hjemme!

DU SPØRGER, VI SVARER!

Ofte stillet spørgsmål

Her kan du få svar på nogle af de mest spurgte spørgsmål omkring Hair Extensions. Vi håber, at det vil besvare nogle af de spørgsmål, du måtte have, ellers må du endelig ringe til os på telefon 46 46 20 06 eller besøge os i salonen, vi vil hellere end gerne besvare dem.

Hair Extensions med flettemetoden (Weft)


Hvordan bliver extensionshåret sat på?

Der håndflettes mikrotynde kanter langs hovedbunden, herefter syes baner af ægte hår på. Behandlingen afsluttes med en let tilklipning, så dine extensions falder naturligt sammen med dit eget hår. Der benyttes ikke kemi, hverken til påsætningen eller aftagningen af dine extensions. Det er 100% håndarbejde.


Kan det påsatte extensionshår falde af?

Det er ikke muligt, at en bane hår kan falde af, da det er låst fast ved fletning og syning. Hvis en bane skulle løsne sig i den ene ende, kan den nemt fæstnes igen. Dette sker dog meget sjældent og koster ikke noget af få udbedret.


Hvor langt extensionshår kan jeg få?

Det afhænger af dit eget hår. Har du etageklippet hår, kan det ofte blive så langt som du ønsker, hvorimod har du kortere hår, er det begrænset, hvor langt det kan blive, da dine egne hårspidser helst skal falde naturligt sammen med det påsatte hår og din nuværende frisure.


Hvor langt skal mit eget hår være for at bruge Hair Extensions?

Dit eget hår skal helst være skulderlangt, men hvis det er tyndt og har mange etager, kan du opnå et tilfredsstillende resultat, hvis dit korteste hår er minimum 15 – 20 cm langt.


Gør det ondt at få lavet Hair Extensions?

Det kan stramme lidt de første dage efter det er lavet, som om du har en hat på, men det forsvinder helt efter få dage, derefter tænker du ikke mere på, at du har ekstra hår på. Mange synes endda, det er en rar og tryg fornemmelse, når det er nylavet.


Skader det mit eget hår?

Da der ikke bruges kemi til påsætningen og aftagningen, og det er 100% håndarbejde, vil det ikke påvirke dit eget hår og hovedbund.


Hvor længe holder extensionshåret?

Holdbarheden er individuel, og afhænger helt af din pleje. Hvis du plejer dit extensionshår nøje efter vores anbefalingere, kan det holde til mange opløftninger, før der igen skal købes nyt extensions hår. Mørkt hår har dog en længere levetid end det lyse hår, som har været mere forbehandlet hos fabrikanten.


Hvor tit skal jeg have lavet Hair Extensions om?

Genopløftning foregår ca. hver 2. måned. Hos nogle kan det være nødvendigt at gøre det oftere og nogle kan gå lidt længere. Det naturlige hår vokser i gennemsnit 1 cm pr. måned, og fletningerne vil således begynde at hænge lidt, når der er gået ca. 2 måneder. Den nederste fletterække vil være den første, der føles løs, idet du hele tiden bevæger hovedet fra side til side. Trækket på det naturlige hår vil derfor øges, og for at bevare et sundt naturligt hår under dine extensions, er det vigtigt at få det løftet i tide.


Hvordan får jeg Hair Extensions med flet af igen?

Vi har desværre oplevet, at der findes steder, hvor hele fletningen bliver klippet af, hvori også kundens hår sidder. Det gør vi ikke her!

Sytrådene klippes, hårbanerne tages af og fletningerne flettes op. Ved vores korrekte aftagning sker der ingen/minimal slitage på dit eget hår.

Hair Extensions med ultralyd


Hvordan bliver extensionshåret sat på?

Hair Extension med ultralyd er en "tot for tot-metode". Det vil sige, at vi påsætter en extensionstot til en tot af dit eget hår.

Hair Extensions totterne er samlet i en lille binding af keratin, som er et protein, der naturligt findes i hår og negle, og som er formet som en en lille flad binding, som foldes omkring en tot af dit eget hår og med ultralyd omdannes kreatinet på få sekunder.


Kan det påsatte extensionshår falde af?

Du kan opleve, at der ind i mellem tabes en extensionstot. Det er helt normalt, at du taber enkelte totter, men det er minimalt ved denne metode. Du kan altid komme og få sat ekstra totter i.


Hvor langt skal mit eget hår være for at få det lavet?

Dit eget hår skal helst være skulderlangt, men hvis det er tyndt og har mange etager, kan du opnå et tilfredsstillende resultat, hvis dit korteste hår er minimum 15 – 20 cm langt.


Hvordan får jeg Hair Extensions med ultralyd af igen?

For at undgå at du mister hår, skal du komme til os for at få det taget af på den korrekte måde, så der sker minimal skade på dit eget hår. Vi bruger en speciel tang til at klemme omkring kreatinet med, hvorefter vi stille og roligt trækker kreatintotten væk fra din egen hårtot.  


Kan extensionshåret genbruges?

Nej, hårtotterne kan ikke genbruges, men du kan til gengæld have det i 4-6 måneder, før du skal have en ny påsætning.


Skader det mit eget hår og gør det ondt at få lavet?

Dit hår ødelægges ikke af påsætningen med ultralyd og det gør ikke ondt at få sat i, da der ikke sker nogen ekstrem varmepåvirkning, når ultralyden sætter totten fast på dit eget hår. 


Ser det naurligt ud?

Keratinfæstningerne er de mest usynlige på markedet. Og da kreatin-totten er helt flad, så sidder totterne helt fladt ind til hovedet, så det næsten ikke ses. Denne metode giver en naturlig bevægelse i håret, som er nem at style, da totterne er jævnt fordelt i dit eget hår. Det giver et utroligt naturligt look!

Generelt om Hair Extensions


Er extensionshåret ægte, og findes det i alle farver?

Håret er 100% ægte hår af højeste kvalitet. Det indfarves i så godt som alle farver. Længden fås i 20 – 60 cm og strukturen findes i “glat” og “bølget”. Det giver et utal af muligheder til frisurer og farvesammensætninger.


Hvordan behandler jeg extensionshåret?

Som du behandler dit eget hår, med gode plejeprodukter, og hvis du ikke har brugt plejeprodukter tidligere, måske fordi dit eget var for tyndt og derfor havde tendens til at falde sammen, så er det nu, du har muligheden for også at styrke dit eget hår, for det påsatte extensionshår skal plejes - med silkedråber og en gang imellem en hårkur.

Læs vores plejeanvisninger her...


Hvor længe holder extensionshåret?

Holdbarheden er individuel, og afhænger helt af din pleje. Hvis du plejer dit extensionshår nøje efter vores anbefalingere, kan det holde til mange opløftninger, før der igen skal købes nyt extensions hår. Mørkt hår har dog en længere levetid end det lyse hår, som har været mere forbehandlet hos fabrikanten.


Ser Hair Extensions naturligt ud?

Mine kunder har ingen problemer med at “snyde” omgivelserne. Hvis du skal sikre dig, at det ikke opdages, skal du selvfølgelig ikke få lavet et for stort og for langt hår med det samme, men langsomt få mere fylde og længde på, så overgangen ikke bliver for markant.


Kan Hair Extensions klippes?

Ja, extensions kan frihåndsklippes eller tilskæres.


Bliver jeg afhængig af mit Hair Extensions?

En almindelig bemærkning er ”Det føles så naturligt, at man bliver helt afhængig af det”. Især hvis du selv har et tyndt hår, der ikke kan blive langt eller som nemt bliver slidt, så bliver du højst sandsynligt afhængig – på den gode måde.


Kan jeg få lavet Hair Extensions til særlige lejligheder?

Mange brude får sat ekstra hår på til den store dag. Det anbefales dog, at du får påsat håret mindst 2 uger før brylluppet, så det når at falde helt til og frisøren kan derved nemmere sætte det op, når din store dag kommer.


Kan jeg holde min hårfarve vedlige?

Ja, det kan du. Det anbefales dog, at du kun farver dine extensions i mørkere farver og ikke affarver dem. Du kan dog få lavet striber i håret, men du skal være opmærksom på, at farvning udtørrer dine extensions. Derfor er det meget vigtigt at pleje dem med de anbefalede plejeprodukter - shampoo, hårmaske, børste og silkedråber - ved HVER hårvask.


Er der lang ventetid på Hair Extensions?

Jeg bestræber mig på at holde ventetiden så kort som mulig. Selvom jeg har mange faste kunder, og der hele tiden kommer nye til, så er der sjældent længere ventetid end max. 2 uger. Mine faste kunder sikrer sig, ved at bestille en ny tid efter hver endt behandling.

Tilbage til Hair Extensions - Klik her!

46 46 20 06

Hovedvejen 118A  -  Osted  -  4320 Lejre

© Copyright. All Rights Reserved BY MT 2020

På dette website anvendes cookies, men du har mulighed for at sige nej tak til cookies, hvis du ønsker det. Cookies hjælper med at forbedre din oplevelse, når du bruger vores hjemmeside. Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores cookie politik.

Læs mere
Accept