Aftagning af power polish

– Stedet, hvor du føler dig hjemme!

Behandlinger hos Frisørsalonen Hella
Behandlinger hos Frisørsalonen Hella
Behandlinger hos Frisørsalonen Hella
Behandlinger hos Frisørsalonen Hella
Behandlinger hos Frisørsalonen Hella

Aftagning af Power Polish / Frisørsalonen hella


Hvordan får jeg det af?


Vi kan sagtens tage det af for dig, også selvom du ikke skal have nyt på, Men vi ved også, at man ikke altid har tid til at komme og få det fjernet. Og så går der yderligere dage og udvoksningen bliver tydligere.


Men du kan heldigvis sagtens fjerne det selv.

Du skal bare vide hvordan, så du ikke gør skade på dine egne negle.


Du skal bruge:

  • 10 - 15 minutter
  • Staniol
  • Vat eller vatrondeller
  • Rosenpind
  • 99% ren acetone

Aftagning af Power Polish / Frisørsalonen hella


Sådan gør du!


Gør det på en hånd ad gangen. Det er lidt svært at fjerne Power Polish på den anden hånd, når fingrene på den første allerede er pakket ind i sølvpapir.

Du gør præcis det samme, når du skal tage Power Polish af tåneglene. 



  • Lav en lille vatkugle til hver negl.

  • Væd vatkuglen med 99 % ren acetone.
    Neglelakfjerner med acetone kan IKKE bruges!

  • Læg vatkuglen med acetone ovenpå neglen.

  • Pak neglen ind i staniol.

  • Lad det sidde i 10 - 15 minutter.

  • Fjern staniol og vat.

  • Tag rosenpinden og skrab forsigtigt på lakken. Pas på med ikke at presse for hårdt med rosenpinden, da det kan ridse og beskadige naturneglen.
    (Hvis der er rester, som bliver siddende, kan du pakke fingeren ind igen med vat, acetone og staniol og lade det sidde på i nogle få ekstra minutter.

  • Acetone udtørrer neglene, men du kan hurtigt genopbygge fugtigheden ved at massere neglene med negleolie.

obs!

Aftagning af Power Polish / Frisørsalonen hella


Det virker ikke, hvad gør jeg?


Måske virker det som om lakken er uberørt af acetonen og du kan simpelthen ikke kradse noget af – så fortvivl ikke! 


Der er visse saloner, som bruger en gele topcoat som afslutning på deres Power Polish lakering. Og gele kan ikke opløses af acetone!


Men så kan du tage en neglefil og forsigtigt file lidt på overfladen af hele neglen og derefter pakke neglen ind igen med vat, acetone og staniol og vente i 10-15 minutter, så skulle du kunne få det af.


Du er som altid velkommen til at ringe til os,

hvis du er i tvivl om noget eller får problemer med aftagningen.

Neglepleje / Frisørsalonen hella


Neglepleje

– Med råd og vejledning til sundere og stærkere negle

46 46 20 06

Hovedvejen 118A  -  Osted  -  4320 Lejre

© Copyright. All Rights Reserved BY MT 2020

På dette website anvendes cookies, men du har mulighed for at sige nej tak til cookies, hvis du ønsker det. Cookies hjælper med at forbedre din oplevelse, når du bruger vores hjemmeside. Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores cookie politik.

Læs mere
Accept