Covid-19: Online neglehjælp!

COVID-19: Online neglehjælp! / Frisørsalonen hella


Power Polish (Shellac)

Hvordan får jeg det af?

Fortvivl ikke! Du kan heldigvis sagtens fjerne det selv. Du skal bare vide hvordan, så du ikke gør skade på dine egne negle.


Du skal bruge:

  • 10 - 15 minutter
  • Staniol
  • Vat eller vatrondeller
  • Rosenpind
  • 99% ren acetone




Sådan gør du!

Gør det på en hånd ad gangen. Det er lidt svært at fjerne Power Polish på den anden hånd, når fingrene på den første allerede er pakket ind i sølvpapir. Du gør præcis det samme, når du skal tage Power Polish af tåneglene. 


  • Lav en lille vatkugle til hver negl.

  • Væd vatkuglen med 99 % ren acetone. Neglelakfjerner med acetone kan IKKE bruges!

  • Læg vatkuglen med acetone ovenpå neglen.

  • Pak neglen ind i staniol.

  • Lad det sidde i 10 - 15 minutter.

  • Fjern staniol og vat.

  • Tag rosenpinden og skrab forsigtigt på lakken. Pas på med ikke at presse for hårdt med rosenpinden, da det kan ridse og beskadige naturneglen. (Hvis der er rester, som bliver siddende, kan du pakke fingeren ind igen med vat, acetone og staniol og lade det sidde på i nogle få ekstra minutter.)

  • Acetone udtørrer neglene, men du kan hurtigt genopbygge fugtigheden ved at massere neglene med negleolie.




Det virker ikke, hvad gør jeg nu?

Måske virker det som om lakken er uberørt af acetonen og du kan simpelthen ikke kradse noget af – så fortvivl ikke! Der er visse saloner, som bruger en gele topcoat som afslutning på deres Power Polish lakering. Og gele kan ikke opløses af acetone!


Men så kan du tage en neglefil og forsigtigt file lidt på overfladen af hele neglen og derefter pakke neglen ind igen med vat, acetone og staniol og vente i 10-15 minutter, så skulle du kunne få det af.

COVID-19: Online neglehjælp! / Frisørsalonen hella


Gelenegle

Hvad gør jeg med mine gelenegle?

Det er mere problematisk at få gele af neglene, da gele ikke kan opløses. Der er dog forskellige løsninger på, hvad du kan gøre i denne Covid-19 situation.



Du vil bevare det, så længe som muligt!

Det vigtigste er, at holde neglelængden nede, så du undgår for mange stød, så geleén tager skade. Så fil hele tiden lidt af længden. Du kan også file en lille smule af geleén på toppen eller hvis den har løsnet sig og du begynder at hænge fast i dit hår, når du kører hånden igennem. Når du filer på geleén i kanten oppe ved neglebåndet, skal du være varsom og passe på med at du ikke vinkler filen, for så risikerer du at du lave filerende ned i din egen negl, derfor skal filen ligge plan med neglen, når du filer.



Du vil have det af!

Dette kræver tålmodighed og snilde, så du undgår at beskadige dine egne negle. Du må stille og roligt file ovenpå geleén eller måske kan du få hjælp af manden eller børnene, da det kan være meget vanskeligt at file med den "forkerte" hånd. Du behøver ikke af file det hele af - hellere for lidt end for meget, så dine egne negle ikke tager skade! Det bedste er, at beholde en del af geleén på, så du kan beholde styrken fra geleén, så dine negle ikke knækker! Vi tager resten af for dig, når Covid-19 krisen er overstået, på den måde undgår du at beskadige dine egne negle alt for meget.




Vi skal nok få dine negle gode igen bagefter!

Ligner dine negle L... efter du har prøvet at fjerne det eller har geleén løsnet sig alle steder, skal vi nok få dem ordnet og tilbage i god form, når denne Covid-19 krise er ovre.

COVID-19: Online neglehjælp! / Frisørsalonen hella


Sidder klar ved telefonen! 


Du er som altid velkommen til at ringe til Marianne, hvis du er i tvivl om noget eller får problemer med aftagningen.


Med stor tålmodighed fra os alle, skal vi nok komme igennem denne Covid-19 krise!

COVID-19: Online neglehjælp! / Frisørsalonen hella


Hjælpepakke til vores kunder!


Undgå at køre ud og købe en fil i en butik, så du kan file på dine gelenegle. Du risikerer at smitte andre eller at blive smittet selv, så må du hellere tage forbi Frisørsalonen Hella og få en gratis fil, som står i en kasse udenfor døren bag ved blomsterkrukken.


Det er file, som sidst har været brugt i 2019, så der er ingen Corona-risiko ved at bruge dem. Det er gamle brugte file, som vi desværre ikke har nået at rengøre. Så vi anbefaler, at du renser fil/buffer inden brug.

Sådan gør du:

Gnid opvaskemiddel på fil/buffer, skyl derefter grundigt med vand og læg dem til tørre på radiatoren. 


Vær opmærksom på;

at det er file, som er lavet til produkt og ikke til dine egne negle, så brug dem kun, hvis du har negleprodukt på dine negle!!!!

COVID-19: Online neglehjælp! / Frisørsalonen hella


Neglepleje

– Med råd og vejledning til sundere og stærkere negle